Festlokaler i Ringsted

Hold jeres næste fest i vores hyggelige festlokaler i Ringsted.

Hvad enten der er tale om konfirmation, rund fødselsdag, bryllup, barnedåb eller noget femte, så er I velkomne i vores hyggelige festlokaler i den gamle Amtstuegård. Vi ligger i hjertet af Ringsted, tæt på det hele, og gæster kan parkere gratis hos os.

Vores hyggelige festlokaler kan indrettes og pyntes på mange måder – kun fantasien sætter grænsen – og dertil har de udgang til både en stor terrasse og til vores have, så selskabet også kan rykke udenfor, hvis vejr og humør er til det.

I vores store køkken er der god mulighed for at anrette eller tilberede lækker mad til selskabet, uanset om der er tale om en større festmiddag, brunch eller et arrangement med kaffe og kage. Vi hjælper desuden gerne med at bestille  mad udefra, hvis der er behov for det.

Da vi ligger midt i byen, skal selskabet afsluttes senest kl. 22.00. Herefter er der selvfølgelig mulighed for, at gæsterne kan overnatte i vores charmerende værelser.

Kontakt os meget gerne, så vi kan tage en snak om, hvad I har behov for.